Sweateren er inspireret af Freja, den nordiske gudinde for kærlighed, magi og skønhed. I sweaterens midterparti anes kattene, der kører Frejas vogn og symboliserer sanselighed og selvstændighed. Frejas guldtårer, som i myten udtrykker sorgens skabende kraft, kommer til udtryk i de små åbne snoninger, mens de større snoninger er inspireret af Brísingamen, Frejas strålende smykke og et tegn på styrke og begær. Det bevægelige perlestriksmønster er inspireret af falkefjerens lethed og symboliserer kvindelig uafhængighed og sjælerejse, mens de lodrette striber peger på Sejd-staven, Frejas redskab til magi og indsigt.
STØRRELSER
XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL
Passer til brystvidde 82 (90) 98 (106) 116 (126) 136 cm
Overvidde 100 (108) 116 (124) 132 (140) 148 cm
Modellen på billedet er vist med en rørlig vidde på 18 cm. Vælg størrelse ud fra hvor meget rørlig vidde du ønsker.
Længde 50 (50) 53 (56) 58 (61) 64 cm
Ærmelængde 44 (44) 44 (41) 41 (41) 38 cm
GARN
Mashdale farve 981 (Driftwood) 500 (550) 600 (650) 700 (800) 900 g og
Tilia farve 336 (Latte) 150 (175) 175 (200) 225 (250) 275 g
Der strikkes med 1 tråd af hver kvalitet holdt sammen
PINDE
Rundpind 3 og 3,5 mm, 40 og 80-120 cm
Strømpepinde 3 og 3,5 mm (Strømpepinde og kort rundpind kan udelades hvis der strikkes magic loop på lang rundpind)
Hjælpepind til snoninger
STRIKKEFASTHED
18 masker og 31 pinde i dobbelt perlestrik (2 r, 2 vr) med 1 tråd Mashdale og 1 tråd Tilia holdt sammen, strikket på pind 3,5 mm = 10 x 10 cm Strikkefastheden er målt efter vask og udspænding.
Pindstørrelsen er vejledende. Har du flere masker på 10 cm, skal du skifte til tykkere pinde, har du færre masker på 10 cm, skal du skifte til tyndere pinde.
KONSTRUKTION
Strikket oppefra og ned med sadelskulder
ANVENDTE TEKNIKKER
Snoninger ifølge diagram, italiensk aflukning
Du finner alle oppskrifter fra Filcolana digitalt og gratis på filcolana.dk
Trenger du hjelp med oppskriften? Titt innom facebookgruppa Fru Kvist – strikkegruppe for strikkehjelp og inspirasjon
Du finner flere garnpakker fra Filcolana her
Omtaler
Det er ingen omtaler ennå.